Vi har i meget lang tid arbejdet hårdt, intenst og fokuseret på at blive anerkendt som “Official Supporters Club” af NUFC. Dette er nu blevet en realitet og vi er stolte over, at være 𝐛𝐥𝐚𝐧𝐝𝐭 𝐝𝐞 𝐚𝐥𝐥𝐞𝐫𝐟ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐟𝐚𝐧𝐤𝐥𝐮𝐛𝐛𝐞𝐫 𝐢 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧 til at få prædikatet “Official Supporters Club”, direkte fra klubben selv. Det er en stor ting, da det er mange år siden at der har været officielle fanklubber af NUFC rundt om i verden.
Vi har i de seneste år fået designet et nyt logo, skabt en hjemmeside, produceret merchandise, planlagt fan-events rundt omkring i Danmark og været på fællesture til Newcastle og London. Alt dette frivillige arbejde, og den flotte støtte fra alle jer danske Newcastle-fans, har skabt grobund for at vi nu er et meget spændende sted som fanklub.
Vi ser meget frem til hvad det kan betyde for vores elskede danske fanklub, at vi nu er officielt anerkendt, samt hvilke fordele det kan medføre for medlemmer af Newcastle United Denmark i fremtiden. Mere info følger, så snart vi er blevet klogere på det.
På vegne af en 𝐬𝐭𝐨𝐥𝐭 bestyrelse i Newcastle United Denmark
