Billetregler

Du bør gennemlæse Newcastle United Denmarks billetregler herunder inden bestilling. 

  • Kun medlemmer af Newcastle United Denmark kan ansøge om billet. Indmelding 
  • Kun medlemmer med et aktivt medlemskab af Newcastle United FC (The Mags/The Mags+) kan ansøge om en billet. Buy Memberships: Newcastle United Ticketing (nufc.co.uk)
  • En billet købt gennem Newcastle United Denmark må kun benyttes af det medlem, der har ansøgt om billetten. Billetten bliver digitalt tilknyttet NUFC medlemskabet. 
  • Det er ikke tilladt at videresælge en billet købt gennem Newcastle United Denmark.
  • Man ansøger om billetten på mail til info@nufc-denmark.dk efter det annonceret tidspunkt, ansøgninger modtaget før anses som ugyldige. Det er efter først til mølle-princippet.  
  • Medlemmer som allerede har købt billet igennem Newcastle United Denmark tidligere i den pågældende sæson, vil blive nedprioriteret i tilfælde af stor efterspørgsel.  
  • Alle ansøgere får besked, uanset om de har opnået en billet eller ej. Herefter vil der komme oplysninger om betaling.  
  • En billetbestilling er først gyldig, når pengene står på Newcastle United Denmarks konto og indenfor den angivet deadline. Hvis ikke betalingsdeadline overholdes tilfalder billetten til næste medlem i ansøgningsrækken. Det kun muligt at betale med MobilePay og navnet skal matche navnet på medlemmet.  
  • En anmodning om billet regnes for bindende, og betaling vil blive opkrævet (hvis man får tildelt billet), medmindre en afbestilling er sendt til info@nufc-denmark.dk inden den beskrevet afbestillingsdeadline i opslag/annonceringen.  
  • Ved tvivlsspørgsmål er det suverænt Newcastle United Denmark der har det sidste ord.  
  • Pladsen på stadion bliver bestemt af klubben og vi har ingen indflydelse herpå, derfor kan ønsker herom og placering ved venner ikke garanteres.  
  • Billetter kan ikke garanteres, da der er tale om udbud og efterspørgsel.  
  • Newcastle United Denmark er ikke ansvarlige for ændringer af kamptidspunkt, dette er på eget ansvar.  
  • Hvis medlemmet pludselig er forhindret i at deltage, skal der gives besked til Newcastle United Denmark på info@nufc-denmark.dk , som vil forsøge at afsætte billetten til et andet medlem.  
  • I forbindelse med gruppeture, forbeholder Newcastle United Denmark sig retten til, at den siddende bestyrelse har førsteret til at købe én billet per bestyrelsesmedlem.  
  • Newcastle United Denmark forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr, som dækker vekselgebyr, kursstigninger og udgifter til MobilePay.  
  • Forsøg med snyd med billetter og afvigelser fra ovenstående vil føre til eksklusion af Newcastle United Denmark og annullering af kampbillet uden mulighed for refusion.  
  • Vi kan ikke garantere refusion ved returnering.